Aktivitet 1

lundvej billede 9

Aktivitet 1 er et samværs- og aktivitetstilbud §104 hvor der fast hver uge tilbydes bl.a. gymnastik, cykelture, gåture, kreative projekter, "Sang og musik" og wellness. Derudover tilbydes alle borgere en halvdagsudflugt i bus hver måned.

De faste aktiviteter skaber en genkendelighed i hverdagen for vores borgere, og hjælper dem til at få en større forståelse af ugens gang fra begyndelse og til vi går på weekend.

Sideløbende med ugeplanen har vi årshjulet, med aktiviteter der er tilpasset årstider og højtider.

I Aktivitet 1 vægter vi udeliv højt og borgerne hjælper i foråret bl.a. med at forspire blomster og grønt som plantes ud i haven senere. Vi spiser ude så snart vejret tillader det og flytter også gerne de kreative aktiviteter udenfor.

Borgerne deltager på forskelligvis således at deres ressourcer er i fokus. Mens nogle er gode til at holde haven fri fra ukrudt, kan andre bære haveaffald i trillebøren eller hjælpe med at vande. Her har vi plads til alle, også de som er gode til at holde overblikket over arbejdet på afstand med en kop kaffe.

IMG_0368