KRAP er Samstyrkens fælles faglige tilgang til borgerne og praksis for at have et fælles sprog, forståelse og tilgang til borgerne. KRAP tilpasses den enkelte afdelings årshjul, hvor hver afdeling har konkrete fokusområder og målsætninger for, hvordan man vil arbejde med det i praksis, ud fra den enkelte afdeling og den enkelte borger. KRAP er den røde tråd igennem det pædagogiske arbejde i praksis, som løftes løbende på teammøder og er det primære faglige redskab i praksis.
En stor del af Samstyrkens medarbejdere har fået uddannelsen indenfor KRAP, og hver nye medarbejder bliver introduceret til KRAP, så de bliver klædt godt på til vores fælles sprog i arbejdet med vores borgere.
KRAP er en evidensbaseret metode, der anvendes af PsykologCentret. KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis.
KRAP står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, og KRAP metoden bygger primært på 3 vigtige grundpiller – nemlig:
Siden tankerne bag KRAP første gang blev omsat, har PsykologCentret været rammen for den videre udvikling af KRAP samt alle de praksisrettede værktøjer, som KRAP råder over.
KRAP metoden udspringer af mange års praksiserfaring og er et integreret socialpædagogisk system.
Kognitiv betyder, at KRAP modellen tager udgangspunkt i de kognitive behandlingsformer. Det, du tænker i en given situation, afhænger af, hvordan du bruger de forskellige sanseindtryk og informationer, som du får fra dine omgivelser og fra dig selv. Individets fortolkning af en given situation spiller altså ind på, hvordan situationen opleves. Ikke to mennesker oplever derfor altid samme situation ens, og når vi arbejder med det, vi tænker, kan vi ændre vores oplevelse af verden omkring os.
At KRAP metoden er ressourcefokuseret betyder, at de, der anvender KRAP metoden, har opmærksomheden rettet mod de muligheder for udvikling, der findes i det enkelte individ. Ved at rette fokus på et menneskes ressourcer, fremmer vi det samme menneskes eget fokus på disse ressourcer, og tilgangen til at arbejde med sig selv bliver mere positiv. Det samme gælder, når ansatte anvender KRAP pædagogik i deres arbejde. Her oplever de ansatte og brugeren begge en øget trivsel, fordi fokus er på ressourcer fremfor begrænsninger. Det er i ressourcerne, at muligheden for udvikling bor.
At KRAP er anerkendende betyder, at hvert individ mødes nysgerrigt og åbent, på en måde der skaber tryghed og gør, at individet udvikler sig. Alle mennesker har behov for anerkendelse, og via vores KRAP skemaer, som er et af de redskaber, vi arbejder med inden for KRAP modellen, bliver det synligt og struktureret at sætte sig ind i den anerkendende rolle.
Desuden har PsykologCentret hentet inspiration i en lang række andre metoder og teorier, herunder i den systemiske teori, i adfærdspsykologien, hos ICDP og Marte Meo, hos Aaron Antonovsky og i Appreciative Inquiry/ Anerkendende Udspørgen.
PsykologCentret udvikler til stadighed KRAP metoden og redskaberne. Der kommer løbende nye KRAP bøger til, og de har høje faglige krav til deres team af KRAP fagfolk, der alle har en direkte erfaring med KRAP metoden og dens resultater.
KRAP metoden er udviklet af psykolog og administrerende direktør for PsykologCentret Lene Metner, der også er en gennemgående forfatter på alle KRAP bøgerne.
Hensigten med KRAP er at støtte fagfolk i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så både fagpersonen og individet bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP modellen er at sætte et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer – uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. Læs mere om PsykologCentrets værdier og vision
KRAP modellen er praksisnær. Metoden hviler på mange års praksiserfaring, og den kan anvendes inden for en lang række af fagområder, lige som alle kan anvende KRAP metoden i arbejdet med sig selv sammen med en supervisander, en psykolog eller en anden fagperson.
KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer – herunder KRAP skemaer – som erfaringsmæssigt virker. Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som har virket for os i vores daglige arbejde samt for vores mange kursister, kolleger, medarbejdere og supervisander.
KRAP er varemærkebeskyttet og evidensundersøgt sammen med Socialstyrelsen.