Samstyrken arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers kognitive funktionsniveau.
Neuropædagogik er viden om hjernens udvikling/funktion og viden om, hvad specifikke skader og eventuelt manglende udvikling kan betyde for et menneskes funktionalitet. De pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder er tilrettelagt i forhold til den enkelte borger med funktionsnedsættelse.
Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der kobler neuropsykologisk og specialpædagogisk viden med sigte på, at støtte borgerne i, at kompensere for eventuelle begrænsninger samt udnytte og udvikle eksisterende ressourcer. Formålet er at skabe en større forståelse for den enkelte borger med funktionsnedsættelse og støtte udviklingen af ressourcer gennem fokus på konteksten og samspillet (zone for nærmeste udvikling). Man kan også sige, at neuropædagogik er anvendt neuropsykologi, men samtidig også en del af den eksisterende pædagogik.
Dysfunktionen i hjernen kan ikke stå alene i forhold til at forklare, hvilken betydning handicappet har for borgeren. Betydningen af handicappet bliver først tydelig i mødet med omgivelserne. De neuropædagogiske overvejelser og tiltag sker derfor gennem fokus på konteksten og i samspillet med borgeren. Neuropædagogisk praksis er således rettet mod tilpasning af rammer, struktur og samspil, så det bedst muligt understøtter den enkelte borgers livskvalitet og trivsel.
