billede 41

Low arousal

I Samstyrken har vi borgere der udviser en selvskadende og udadreagerende adfærd, som er en del af deres mestringsstrategier, hvis de får det svært.

Low arousal tilgangen er udviklet i slutningen af 80´erne af Dr. Andrew McDonnell BSc, MSc PhD. Tilgangen er grundlæggende ikke optrappende. Et centralt fokus i Low Arousal tilgangen er at opfordre personalet til konstant at stille spørgsmål ved egen adfærd.

Low Arousal tilgangen er forskningsbaseret og er klinisk testet af Studio III Training Systems. III-uddannelse. Low Arousal går ud på ikke at optrappe en konflikt eller yderligere stresse en person, der i forvejen er i affekt eller meget påvirket af en situation. Der findes en række strategier, der kan være rettesnor for personalet:

  • Afledning er en vigtig og effektiv metode til at mindske spændingsniveauet.
  • Talesproget skal være roligt, konkret og enkelt, og der må ikke stilles krav.
  • Kropssproget skal være roligt og afspændt, og der skal ikke være øjenkontakt med borgeren.
  • Der skal holdes afstand til borgeren.
  • Fysisk kontakt med borgeren bør undgås, men om nødvendigt være omsorgsfuldt, nænsomt, roligt og kortvarigt.

Det er vigtigt at finde frem til netop de metoder, der skaber ro hos borgeren. Episoder, hvor borgeren har reageret i affekt, registreres og reflekteres over med henblik på løbende, at evaluere og justere pædagogisk praksis i forhold til borgerens og dets aktuelle udvikling.