I Samstyrken har vi øje for, at hvert menneske er unikt og har sin egen særlige forståelse af verden. Vi har respekt for den enkeltes autonomi og har fokus på, at tilbyde den bedst mulige støtte i forhold til den enkeltes kompetencer og evne til at varetage eget liv.
Da indsatsområdet i virksomheden hører ind under social pædagogisk bistand, er der hovedsageligt ansat pædagoger. Men der er også ansatte med sundhedsfaglig baggrund og uuddannede medhjælpere.
Struktur i det pædagogiske arbejde
I Samstyrken arbejder vi anerkendende gennem relations pædagogik og KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik).
Vi lægger vægt på at benytte fælles sprog, forståelsesramme og strukturerede pædagogiske metoder.
Dette sikres via uddannelse og samarbejde omkring systematik i pædagogik (SIP). SIP er et pædagogisk redskab til at skemasætte, strukturere og motivere indlæring. Det gøres ved at give borgeren den nødvendige og tilstrækkelige/mindst mulige hjælp samt ind tænke personlige hjælpemidler, der understøtter borgerens selvstændighed.
Værdier
Samstyrkens værdier danner baggrund for, at vi handler, hvorfor vi handler og hvordan vi handler. Vores værdier skal ses som en fælles referenceramme og sikre, at vi udfordrer ”plejer” og gamle vaner – værdierne skal være med til at sikre, at vi bevarer åbenheden og dialogen, at vi bliver ved med at undre os sammen og stille spørgsmål til hinanden og os selv. Den fælles referenceramme skal sikre, at vi hver især – og i fællesskab – reflekterer over vores handlinger – at vi får et fælles værdimæssigt ståsted, så vi kan begrunde vores handlinger.