Om Rosenvænget

Rosenvænget er et tilbud til borgere over 18 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan profitere af at bo i et beskyttet miljø, hvor der er døgndækning.

Botilbuddet er bygget efter ældreboliglovens § 105. Den daglige støtte til borgerne leveres efter servicelovens § 85.

Borgerne i Rosenvænget er i alderen 24 år til 78 år. Tanken er at borgene kan blive boende i Rosenvænget når de bliver ældre og får brug mere fysisk pleje og praktisk støtte.

Personalet i Rosenvænget er: pædagoger, omsorgsmedhjælpere, SSA’er, SSH’er, sygeplejersker, ergoterapeuter og ernæringsassistenter.

billede 27

Om Rosenvænget

Arbejdsgrundlag

I Rosenvænget arbejdes der ud fra en kognitivt, ressourcefokuseret, anerkendende og pædagogisk tilgang – KRAP.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers individuelle præmisser, kompetencer, ønsker og behov. Udfra dette tilrettelægges den pædagogiske indsats, således vi fremmer og motiverer til et meningsfuldt og selvstændigt liv for den enkelte borger, hvor borgeren kan mestre mest muligt.

Når det gælder borgerens medbestemmelse og indflydelse i fællesskabet, sker det på borgermøder og/eller via individuelle samtaler.

De fleste borgere tilbydes beskæftigelse.

 

Om Rosenvænget

Tværprofessionelt arbejde

Rosenvænget har et tæt samarbejde med bl.a. kommunens sagsbehandlere, læger, fysioterapeuter, VISO, Oligofreni og alle andre, der som nødvendige samarbejdspartnere skal sikre borgernes trivsel.

Fysiske rammer

På Rosenvænget er der to boenheder med henholdsvis 17 og 18 lejligheder. De første lejligheder blev opført i 1995. De sidste er opført i 2021.

Lejlighederne har forskellig størrelse alt efter opførelsestidspunktet, men ens for alle er at de består af en stue med tekøkken, soveværelse og badeværelse. De fleste lejligheder har egen terrasse, med undtagelse af ni lejligheder, der ligger på 1. sal og har fransk altan.

Der er syv grupper i Rosenvænget og hver gruppe har et fællesrum, hvor borgerne kan samles om aktiviteter, hygge og spisning.

Beskrivelse af dagligdagen

Beskrivelse af dagligdagen

Dagligdagen på Rosenvænget er tilrettelagt, så den i videst muligt omfang tilgodeser den enkelte borgers behov.

En del af Rosenvængets borgere arbejder i Samstyrkens beskyttede beskæftigelse i Ølgod og enkelte har skånejob i nærmiljøet.

Vi støtter borgerne i at deltage i de aktiviteter, der er tilgængelige for vores målgruppe og markerer de forskellige årstider f.eks. med fastelavnsfest.

En gang om måneden har vi gudstjeneste i huset.

En gang om måneden har vi sang, dans og musik i huset.

Vi laver ikke selv aftensmad, men har en fantastisk køkkendame som forbereder alle aftensmåltider, så de enkelte grupper kun skal varme maden.

I uge 29 og 30 holder vi sommerferie i huset – staycation - med bl.a. happy hour hver dag. I løbet af ugerne er der forskellige arrangementer f.eks. musik i gårdhaven, bagedyst, besøg af en lille hest og mange andre sjove ting.

billede 22

Pårørende samarbejde

Rosenvænget har et tæt og meget fantastisk samarbejder med pårørende. Vi drøfter det der er i dagligdagen og mødes efter behov. En gang om året inviteres pårørende til opfølgningsmøde.

Den første fredag i juni er der midsommerfest for borgere og pårørende.

Vi har et pårørenderåd med deltagelse fra seks pårørende.

billede 21