Samstyrken har uddannet flere pædagoger til seksualvejledere indenfor social- og specialområdet. Samstyrkens seksualvejledere er tilknyttet alle afdelinger i Samstyrken, hvor den enkelte borger kan få hjælp, støtte og vejledning ud fra den enkeltes behov.
Derudover har Samstyrken indgået en aftale med UC SYD -Institut for pædagoguddannelse om at deltage i en projekt som er meget relevant i forhold til vores kerneopgave og målgruppe. Projektet hedder ”Sex? Det taler vi om”.
I Danmark er der lovgivningsmæssigt fokus på, at alle har ret til en seksualitet og et seksuelt liv; også når man lever med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne (Socialstyrelsen, 2012). Dette er i overensstemmelse med FN´s handicapkonvention (Bekendtgørelse af FN-konvention om rettigheder for personer med handicap), som Danmark har underskrevet. Dette lovgivningsmæssige fokus bærer på en historisk arv, hvor datidens læger diagnosticerede kvinder ift. de teorier om arv, der fandtes i tiden og skrev sig ind i tidens diskurs om svagtbegavede kvinders seksuelle farlighed mht. udbredelse af kønssygdomme og produktion af dårligt afkom til i dag, hvor borgere med handicap ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen have seksuelle forhold og blive forældre (Mauritzen, 2018, FN’s handicapkonvention).
Oplevelsen og erfaringerne fra mennesker der har arbejdet i social- og specialpædagogisk praksis, herunder flere af projektet deltagere med praksisbaggrund samt pædagogstuderende i praktik, er, at der findes en diskrepans mellem denne lovmæssige ret og så den reelle praksis på området. Disse erfaringer og oplevelser er blevet suppleret af en litteraturgennemgang af eksisterende forskning, som tegner samme billede; nemlig at den social- og specialpædagogisk virkelighed er præget af mangel på viden om, håndteringen af, og arbejdet med, borgeres seksualitet (Nielsen et. al, 2017, Stefánsdóttir & Rasmussen, 2017, Hertz, 2010, Charitou et. al, 2020). Dette antages at bunde i manglende undervisning i temaet på pædagoguddannelsen, berøringsangst overfor emnet og ikke mindst fordomme og antagelser om (fraværet af) seksuelle behov hos denne gruppe borgere. Vores litteraturgennemgang viser dertil, at borgernes egne perspektiver udelades i den eksisterende forskning, selvom forskningen vedrører dem, deres private liv og deres seksualitet. Der findes enkelte studier som tager udgangspunkt i interviews med og deltagerobservation blandt unge hjemmeboende mennesker med nedsat psykisk funktionsevne (Löfgren-Mårtensson, 2004) samt i interviews med mennesker med milde former for indlæringsvanskeligheder (Yacoub & Hall, 2009). Der er dog ingen danske undersøgelser der behandler et lignende perspektiv.
Udover at seksualiteten og dens udfoldelse hos mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne har trange kår i den pædagogiske praksis, er det en kendt udfordring i det pædagogiske arbejde med denne gruppe borgere, at der finder seksuelle overgreb og krænkelser sted, både borgerne imellem men også rettet mod det pædagogiske personale.
Erfaringerne og viden viser også her, at berøringsangst og manglende værktøjer ift. emnet seksualitet er en udfordring, fordi man i praksis har svært ved at forebygge overgreb og krænkelser, når man ikke taler om det og når man ikke har de rette redskaber til arbejdet med borgeres seksualitet og behov desangående (Nielsen et. al, 2017). En dansk undersøgelse foretaget i 2017 på børne- og ungeområdet (handicappede) viser fx, at næsten halvdelen af de ansatte på de adspurgte institutioner ikke mente eller vidste, at/om der eksisterede en handleplan ifm. seksuelle overgreb på målgruppen (dette både i og udenfor hjemmet) (Holt et. al, 2017, s. 96).
Med denne viden fra eksisterende forskning ønsker dette projekt med en fænomenologisk tilgang at undersøge borgernes egne perspektiver i forbindelse med deres egen seksualitet, da dette er et endnu ubelyst perspektiv. Vi antager, at en sådan undersøgelse kan give indblik i en livsverden og nogle perspektiver omkring seksualitet og seksuelle behov, og dermed bidrage med ny viden på området, som kan skabe forudsætningerne for at handle anderledes i den pædagogiske praksis. Dette er der gjort erfaringer med tidligere i satspuljeprojektet ”Forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap” (Servicestyrelsen & Cenfac, juli 2010) som havde til formål at støtte indsatsen i forhold til at forebygge og tilbyde behandling i relation til seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Projektet viste, at det kan kvalificere indsatsen på området, hvis man inddrager borgere og deres perspektiver i udarbejdelsen af metoder til at kvalificere kommunikationen omkring seksualitet borgere og pædagoger/ansatte imellem samt i indsatsen omkring forebyggelse af overgreb (https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2009/handicap-og-sekualitet-vi-har-skabt-en-bevidsthed/).
Formål, problemafgrænsning og forskningsspørgsmål
Projektets fokus og formål er:
Projektets potentiale er: